Alsidig multicutter til renovering og gør-det-selv-projekter
Med denne batteridrevne multicutter får du et alsidigt værktøj, der kan bruges til mange forskellige opgaver i hjemmet og på værkstedet. Den er velegnet til både savning, slibning og skrabning, så du f.eks. kan tilpasse fodlister, lave udskæringer i træ, slibe mindre overflader eller fjerne gammel maling og lim. Det kompakte design gør det nemt at arbejde på steder, hvor der er begrænset plads.
Multicutteren har en variabel hastighed på 5.000-15.000 sving/min, så du kan tilpasse hastigheden efter materialet og opgaven. Den arbejder med en svingvinkel på 3°, hvor tilbehøret bevæger sig hurtigt fra side til side for at save, slibe eller skrabe materialet.
Nem udskiftning af tilbehør og støvudsugning
Multicutteren har værktøjsfrit tilbehørsskift, så du hurtigt kan skifte mellem forskellige opgaver uden brug af ekstra værktøj. Den har desuden en adapter til støvudsugning, som kan tilsluttes en egnet støvsuger for at reducere støvmængden under arbejdet. Det giver et bedre overblik over arbejdsområdet, særligt når du sliber.
Medfølgende tilbehør:
- 1 stk. skrabeklinge
- 1 stk. savklinge
- 1 stk. trekantet slibesål
- 3 stk. slibepapir (K60, K80 og K120)
- 1 stk. adapter til støvudsugning
Batavia Maxxpack 18 V-batterisystem – ekskl. batteri
Denne maskine er en del af Batavias Maxxpack 18 V-batterisystem, hvor du kan bruge det samme batteri og den samme oplader til en lang række forskellige maskiner. Systemet omfatter maskiner til både gør-det-selv-projekter, havearbejde og rengøring. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, uden at du behøver et separat batteri til hver maskine. Batterierne fås med forskellige kapaciteter, så du kan vælge den størrelse, der passer til dine behov.
Denne maskine leveres uden batteri og lader.






