Olieforstærket facadebehandling fra Dyrup
Ønsker du at efterbehandle din facade? Hvis din facade er lavet af mineralsk materiale såsom puds, beton eller vandskuring, så kan du vælge at bruge denne maling. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt denne facademaling passer til dit projekt, er du velkommen til at søge vejledning hos os. Det er en stor beslutning at male ens facade, da det drejer sig om hele boligens udtryk. Derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige produkt.
Denne olieforstærkede murmaling kan tones i mange nuancer, og den er velegnet til letafsmittende overflader. Den har god dækkeevne og giver en god beskyttelse. Bare rolig, malingen er diffusionsåben, så murværket kan ånde. Der er en forventet rækkevidde på ca. 8-10 m² pr. ltr. Du bør ikke bruge produktet på en facade med revner. Anvend kun på blødstrøgne og frostbestandige sten.
Sådan anvender du murmalingen fra Dyrup
Vurdér først facadens tilstand. Hvis der er revner eller andre skader på facaden, bør du kontakte en professionel for rådgivning. Fjern løst materiale, vask med Dyrups grundrens og herefter vand. Pas på med at bruge en højtryksrenser, da denne efterlader meget vand i væggen. Blanke overflader skal slibes matte, for at malingen hæfter ordentligt. Nye reparationer og alkalisk bund skal grundes, før du fortsætter med Dyrups pudsgrunder.
På en meget sugende bund bør du starte med et fortyndet lag maling blandet med 10 % vand. Hvis der er en * på emballagen, skal du nærstudere teksten. Det betyder nemlig, at denne farvetone kan have behov for en grundfarve eller et ekstra lag maling. Tilføj 2-3 lag murmaling. Antallet af lag afhænger af, hvornår du er tilfreds. Vent 24 timer mellem lag. Malingen er gennemhærdet efter 4 uger.
Ny emballage af 70 % genbrugsplast
Dyrup har foretaget et skifte i produktionen af deres spande, der nu laves af 70 % genbrugsplast. Du kan kende de nye spande på deres grå emballage og låg. Skiftet svarer til en C02-besparelse på 38 %. Du får altså det samme indhold i en nu mere bæredygtig emballage.
Test farven på din facade med en farveprøve
Det kan være en god idé at teste farven på en facademaling, inden du maler hele facaden. På den måde kan du teste, om farven er som forventet, når den er på facaden. Bemærk, at en farveprøve kun egner sig til test og ikke til et færdigt lag maling.





