Profil med 5 anvendelsesmuligheder
Med denne 5-i-1-profil fra Pergo har du mulighed for forskellige listeløsninger uden tydelige overgange rundt i huset, hvad end det er til gulvudvidelse, overgang eller afslutning. Sættet kommer inkl. en skinne og kniv.
Profilen kommer i farver og struktur, der matcher Pergos laminatgulve med samme navn, så den blender diskret ind. Profilen har en højde på 13 mm, en bredde på 48 mm og en længde på 2150 mm, og den kan nemt skæres til takket være den patenterede Incizo-løsning.
Muligheder med profilen:
1. Ekspansionsliste: fra laminat til laminat.
2. Overgangsliste: fra laminat til tæppe.
3. Overgangsliste: fra laminat til klinker, vinyl eller linoleum.
4. Afslutningsliste: afslutning op mod dørtrin, skydedøre o. lign.
5. Trappeforkantsliste: for en flugtende afslutning på trappetrin eller til et trin ned fra et flydende gulv (f.eks. øverst på trappen eller et trin i et rum). Bemærk, at til anvendelse på trapper eller trin bør man tilkøbe Incizo aluminiumsunderprofilen til trapper.



