Giv vindueskarmen en flot afslutning med en laminatvinduesplade
Med denne vinduesplade får du en flot og stilren afslutning på vindueskarmen. Pladen har en slidstærk overflade af HPL-laminat, som er både smuds- og vandafvisende samt nem at rengøre og vedligeholde. Den hvide overflade giver et enkelt og tidløst udtryk, der passer ind i mange forskellige indretninger. Vinduespladen har desuden en afrundet forkant, som giver en blød og elegant afslutning.
Vinduespladen er fremstillet med en kerne af spånplade og belagt med 0,5 mm HPL-laminat. Bagsiden er forsynet med kontrafolie, der hjælper med at stabilisere pladen og mindske risikoen for, at den slår sig ved ændringer i temperatur og luftfugtighed. Pladen har desuden 10x20 mm fer i bagkanten, som gør den lettere at montere. Der medfølger endekantbånd uden lim, så du kan skabe en pæn og ensartet afslutning, hvis pladen tilpasses i længden.
Få tilskåret pladen i vores savværk
Kan du ikke finde pladen i de mål, du skal bruge, har du mulighed for at få den tilskåret i vores savværk, så den vil passe til lige præcis dit projekt. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at tilkøbe tilskæring af pladen online. Ved Click & Collect-ordre til din lokale Silvan, kan personalet hjælpe dig med tilskæring af pladen, når du henter din ordre i butikken. Læs mere om vores savværk og se priserne her.



